SLAGTERIET
HADSUND KREATURSLAGTERI A/S er en dansk virksomhed med 50 ansatte, der har valgt at arbejde med danske kvalitetsprodukter til det danske og europæiske marked.
Slagtningen foregår efter den "gammeldags"
skånsomme tørslagteme-
tode, der i forbindelse med vor høje hygiejnestandard,
sikrer kødets holdbarhed og kvalitet. Vore fast
tilknyttede dyrlæger syner og kontrollerer alle
levende dyr før slagtningen. Alle slagtekroppe
stemples med Aut. No. 867.
Slagtekroppene nedkøles herefter i ca. 2 døgn,
hvorefter de opskæres af vore dygtige slagtersvende,
der sætter en stor ære i at lave et flot stykke
håndværk. I helt nye produktionslokaler opskærer
vi ved en rumtemperatur på 12°. Efter udskæringen
fører transportbåndet varerne frem til pakkeriet,
her vakuumpakkes og krympes produkterne.
På slagteriet føres et omfattende egenkontrolprogram
i tæt samarbejde med vore faste dyrlæger.
Programmet omhandler en lang række tjek som bogføres
dagligt. Færdigvarelageret er stedet hvor alt det
skære kød, stegekød og rygprodukter
modnes, fra 14 til 21 dage inden det sendes fra slagteriet.
HADSUND KREATURSLAGTERI A/S distribuerer selv med kølebiler i eget kørselsområde, der omfatter strækningen Hadsund - Vejle og Hadsund - Skagen. Kølebilerne er monteret med temperaturlogger, hvilket er en skive der opsamler alle data på temperaturen i kølekassen døgnet rundt.
